Store projekter skaber stærk bekymring for vandmiljøet i Køge Bugt hos Køge, Stevns, Greve, Solrød og Ishøj kommuner
Etableringen af Lynetteholmen med dertil planlagt klapning af slam i Køge bugt, planer om spildevandsudledning i Køge Bugt samt projektet Holmene i form af otte store kunstige øer ud for Hvidovre, skaber bekymring hos Køge, Greve, Stevns, Solrød og Ishøj kommuner. Ingen kender de samlede miljømæssige konsekvenser af de store projekter, hvilket skaber kommunal bekymring for havmiljøet i Køge Bugt. Til en start mødes byrådene fra fire af kommunerne med udviklings- og driftsselskabet By & Havn, der giver en teknisk gennemgang af Lynetteholmen. Herfra indledes drøftelser om muligt politisk samarbejde mellem de fem kommuner, samt øvrige kommuner langs Køge Bugt.
Københavns Kommunes planer om at etablere Lynetteholmen – en kunstig ø i forlængelse af Refshaleøen med plads til 35.000 beboere - har længe været genstand for kritiske spørgsmål i kommunerne langs Køge Bugt, da der her er udbredt bekymring for projektets konsekvenser for havmiljøet. På baggrund af et møde i Transportministeriet mellem Køge, Stevns, Greve og Solrød kommuner, blev det aftalt, at drifts- og udviklingsselskabet By & Havn skal præsentere de fire kommuners byråd for en teknisk gennemgang af projektet Lynetteholmen, særligt med fokus på de 2,3 millioner kubikmeter slam der planlægges klappet ud i Køge Bugt.
De fire kommuner samt Ishøj Kommune er ikke trygge ved de miljøundersøgelser, der ligger til grund for projektet. Kommunerne er her på linje med Danmarks Naturfredningsforening, svenske myndigheder og flere danske eksperter, der udviser bekymring for havmiljøet.
Udover Lynetteholmen er de fem kommuner også stærkt bekymrede over planer om, at store dele af Københavns spildevand i fremtiden skal udledes i Køge Bugt, samt planerne om at bygge projektet Holmene i form af otte kunstige øer ud for Hvidovre. Det er endog meget store projekter, uden et samlet overblik over de miljømæssige konsekvenser og hvad projekterne kommer til at få af betydning for havmiljøet i Køge Bugt.
De fem kommuner vil sammen med øvrige kommuner langs bugten drøfte et muligt formelt politisk samarbejde med henblik på at vandmiljøet i Køge Bugt ikke ødelægges. Disse drøftelser vil pågå i december og januar.
– Jeg ved, at rigtig mange borgere i kommuner langs hele Køge Bugt er endog meget bekymrede over Lynetteholmen og de konsekvenser, som klapning af slam risikerer at have. Selv bliver jeg også bekymret over, at ingen kender de samlede konsekvenser for havmiljøet af de meget store projekter, der er på vej. Jeg er med på, at København har brug for et værn mod stormflod – men det må ikke ske på bekostning af vores rene badevand og vores natur og dyreliv. Derfor er jeg glad for samarbejdet mellem vores kommunerne langs bugten, og ser frem til en indgående introduktion til projektet. Vi har kort sagt brug for nogle helt håndfaste beviser på, at Lynetteholmen og de andre meget store projekter ikke kommer til at skade kvaliteten af vandet i Køge Bugt, siger borgmester Marie Stærke.
Pressekontakt:
Borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke, telefon 24 90 20 00
Status for Lynetteholm-projektet
Folketinget har vedtaget en anlægslov, og By & Havn kan nu begynde at klappe slam på de pladser, som er udpeget i anlægsloven.
I EU har projektet været behandlet i Borgerklageudvalget, og kommissionen skal besvare spørgsmål om projektet.
I Danmark har klimaorganisationer anlagt retssag mod Trafikministeren, da de vurderer, at projektet strider mod EU-retten. Det er ikke besluttet, om retssagen skal have opsættende virkning.
Udviklings- og driftsselskabet By og Havn ejes i fællesskab af Københavns Kommune (95%) og Staten (5%).
