Havets Folkemøde 2025
Havets Folkemøde 2025 holdes på Stevns den 28. juni.
Køge Bugt Alliancen holder Havets Folkemøde for tredje år i træk i 2025. Kom med, når vi nyder, fejrer og diskutere havet med sjove oplevelser for hele familien.
Arrangementet holdes i år i Solgårdsparken på Stevns. Alle borgere i kommunerne langs Køge Bugt er inviteret med til Havets Folkemøde, der en blanding af folkefest i vandkanten og debatter med politikere, aktivister og andre, der er optagede af havmiljøet i Køge Bugt.
Køge Bugt Alliancen arrangerer Havets Folkemøde sammen med Danmarks Naturfredningsforening.
Hele dagen slutter af med, at alle kan hoppe i vandet, da dagen også er den nationale Hop i Havet dag. Sæt kryds og glæde dig til en festlig begyndelse på badesæsonen.
Køge Bugt Alliancen kæmper for at bugten bliver beskyttet og allerhelst bliver udnævnt til marin naturnationalpark.