Holmene
Køge Bugt Alliancen følger tæt Hvidovre Kommunes planer om at etablere øer i bugten. Pt. er det uvist hvor planerne står, men den nye vision indebærer nu etablering af en stor ø.
I januar 2025 lagde Hvidovre Kommune planerne om at bygge ni kunstige erhvervsøer i Køge Bugt på hylden. Det skete blandt andet efter, at Køge Bugt Alliancen har udvist stor bekymring for og modstand mod projektet, der blandt andet ville medføre et anlægsprojekt på 20 år, og dumpning af 47 millioner tons jord i bugten, ligesom et ekstra pres på motorvejen ville følge med. Køge Bugt er i forvejen ekstremt presset på kvaliteten af havmiljøet, og et så stort projekt vil medføre yderligere konsekvenser.
Hvidovre Kommune arbejder dog stadig med planer om at etablere et projekt på vandet, nemlig en stor ø, der skal fungere som stormflodssikring for hovedstadsområdet. Køge Bugt Alliancen har efterspurgt dialog om projektet, men er indtil videre ikke inviteret med.
Alliancen vil følge projektet tæt fra sidelinjen.
Herunder kan du se de fakta vi har udarbejdet, som bekymringen for de ni kunstige erhvervsøer bygger på.